• Trods sager om uro, hærværk og tyverier, er københavnerne mest trygge i denne bydel

    المصدر: BDK Borsnyt / 21 يوليو 2025 07:21:18   America/Los_Angeles

    Indre By er stedet, hvor man kan gå en tur ned ad Strøget, tage i Det Kongelige Teater eller nyde en is ved Nyhavn. Turister strømmer tilmed til centrum som aldrig før for at få et glimt af den klassiske arkitektur og for at opleve Københavns stemning. Men bydelen har stadig sit at rode med. For på trods af, at trygheden i Indre By er høj som aldrig før, mener flere af beboerne dog, at bydelens atmosfære er blevet mindre behagelig de sidste par år. Tilliden til hjælp fra nabolaget og myndighederne er også faldet siden 2018. Det viser tal fra Københavns Kommunes nye tryghedsundersøgelse for 2025, der hvert år tager temperaturen på kriminalitet og borgernes følelse af tryghed i de forskellige Københavnske bydele. Trygheden i aften- og nattetimerne er dog steget. Tallene for 2025-undersøgelsen viser, at 85 procent af beboerne i bydelen føler sig trygge, når mørket har lagt sig. En femtedel af indbyggerne udviser dog bekymring for støjgener, hvilket sandsynligvis hænger sammen med det store antal af barer og natklubber, som har åbent i nattetimerne. Flest politianmeldelser Selvom størstedelen føler sig trygge i nattelivet, er antallet af anmeldte episoder om kriminalitet i Indre By dog steget siden 2023. I 2024 blev der i bydelen anmeldt 11.102 tilfælde af straffelovskriminalitet, hvilket svarer til 253 anmeldelser per 1.000 indbyggere. Dermed bliver der i gennemsnit anmeldt langt flere episoder om kriminalitet, end det gør sig gældende for resten af byen. De hændelser, der påvirker indbyggerne mest, er personfarlig kriminalitet, påvirkede personer, hærværk og mislighold. Hele 35 procent af alle adspurgte udtrykker sågar en bekymring for, at deres cykel skulle blive stjålet. I Københavns Kommune har man øje for udfordringerne med fulde mennesker og larm i gaderne. I september 2024 igangsatte man et treårigt forsøgsprojekt med tryghedsvagter, hvis formål er at »reducere støj og gener fra nattelivsgæster i det offentlige rum«. Problemerne er dog ikke forsvundet helt endnu, selvom tallene fra Tryghedsundersøgelsen viser, at man måske har fat i den lange ende. På kortet nedenfor kan du blive klogere på dit nabolag. Klik rundt på de forskellige bydele og se, hvordan tryghed og kriminalitet fordeler sig de forskellige steder i København. https://www.berlingske.dk/metropol/trods-sager-om-uro-haervaerk-og-tyverier-er-koebenhavnerne-mest-trygge-i
شارك على،